“Intet er, hvad det giver sig ud for at være i maleren Uffe Schønnemanns billeder.
Når kunstneren, der er født i 1949, står på stranden i Nørre Vorupør, ser han brændingen længst væk, dernæst bådene på land, og ind imellem folk i tilsyneladende tilfældig orden.
Men det er et sindbillede, vi får.
Havet udgår fra en rasende himmel og efterlader bådene i sandet lidt hulter til bulter, lidt humoristisk. Menneskene står stille, hvad kan de andet, når naturen slår til !. Her er noget centralt i Uffe Schønnemanns arbejder.
Naturens kaos synes at være den bedste orden.
Intet står stille.
Bag hver solnedgang lurer en eksplosion, i enhver glød er der en mulig brand. Koloristen slår til med knaldrødt drama, lige hvor man føler sig mest tryg.
Eller han slapper af med at kærtegne en kutters former, men heller ikke her skal man føle sig for sikker, der lurer et drilsk smil bag skildringen af dens buttede linier.
Det er jægerens og sejlerens naivistiske egenskaber, der kommer på lærred.
Havet, menneskene, strandene og træerne på Bornholm eller på de jyske kyster fortæller ham en historie hvergang, især hvis aftenen er lidt sær og spøgelsesagtig, hvis træet er lidt deformt eller hvis en byge fejer hen over Fyns Hoved og farver vandet sort, eller preusserblåt, som maleren ynder at kalde det.
Og det er altid en historie vi kender……………….
