Suse Hartung har siden 1993 deltaget i adskillige kunstudstillinger, og er uddannet tekstildesigner fra Danmarks Designskole.
Suse har i mange år arbejdet med oliemaleri men har
de seneste par år eksperimenteret med at lave figurative tegninger og malerier på genbrugsmaterialer, hvor hun bruger materialet som en del af udtrykket. Materialerne er udover oliemaleri på lærred, gamle søkort, nodepapir og papir.
Suse er dyrenes ven og det ser man tydeligt i hendes motiver af dyr som vokser sammen som en naturlig del af det oprindelige materiale, f.eks. søkort og nogle gange næsten træder ud af værket.
Suse siger: ”Jeg får ofte noget foræret når jeg tegner på de smukke gamle kort. Det er som om dyrene former sig efter linjerne.”
Der er humor og intensitet i Suses fortællinger i de ofte surrealistiske scener af dyr uden for deres normale leveområder og deres interaktioner med andre dyr.
Suse er ofte inspireret af nyheder og avisartikler, så der ligger en underliggende tanke bag, som kan anes mere eller mindre tydeligt. Det kan være miljøforandringer, eller vores behandling af dyr. Så Suse Hartungs værker kan både være surrealistiske, humoristiske og barske, og hun bruger mange forskellige materialer; olie, tusch, akryl, vandfarver m.m.
Efter Kunst for Alle 2018 startede Suse et samarbejde med fotograf og kunstner Mads Guldager. Sammen skaber de nogle syrede historier med Suses dyr på Guldagers smukke fotografier med motiver fra det meste af verden. Det skal ses, ikke forklares.
Suse Hartung har blandt andet udstillet i:
Galleri Claus C.
Frederiksbergs Censurerede Efterårsudstilling
Zoo
Galleri Oxholms Talentudstilling
Suse Hartung
Nørrebrogade 5 C, Tekstil 3. sal.
2200 Kbh N
+ 45 27 14 92 70
Mail: suse@susehartung.dk
Views: 170
Mail: formand@vallensbækkunstforening.dk
COPYRIGHT @ VALLENSBÆKKUNSTFORENING 2017
DESIGN BY HJEMMESIDESYSTEMER