Jonna Ljósá udstiller i November 2024

I hele november måned kan du opleve kunst i særklasse.
Fernisering mandag den 4. november kl. 18:30 til 20:00

Jonna Ljósá udstiller sine billeder

Mit navn er Jonna Ljósá, og jeg er født og opvokset på Færøerne.
Allerede som barn fyldte kunsten meget i mit liv. Der har altid været en
masse musik og håndværk omkring mig i familien, som jeg blev draget og
fascineret af. 

Mine forældre støttede mig i mit valg om at være kunstner og jeg fik den opbakning jeg behøvede og havde stærkt brug for for at komme videre med min drøm.

Den barske natur på Færøerne, skønheden og den friske luft og Atlanterhavet
er stadig en stor inspirationskilde for mig i mine værker. Det er mit ophav og
mit blod. 

Da jeg flyttede hjemmefra som 19 årig, fik jeg et kulturchok. Der var mange følelser på spil og der var ingen kære mor i nærheden. Jeg lærte at stå
på egne ben og fik en bredere viden om livet og det at være menneske udenfor et lille samfund.

I 2010 kom jeg ind på et kunstakademi, henholdsvis det Islandske kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi med afgang i 2015. 

I dag finder jeg inspiration fra uddannelsestiden og ikke mindst fra min dagligdag som mor til to, hvor kilden til kærlighed og i det hele taget centrifugen af blandede følelser bliver afbilledet i mine værker. 

Jeg var og er et sensitivt barn, der har hovedet fyldt af tanker og spørgsmål som skal undersøges på daglig basis. Der bliver taget billeder med min mobil hele tiden og de billeder bliver ofte brugt som skitse til mine værker.

I øjeblikket arbejder jeg med genbrugs lagener som lærred, hvor jeg dypper stoffet i havet eller lader det ligge i regnen og maler så på det, imens det stadig er vådt.

Den tilfældighed der opstår og den dialog og samspil mellem jeg og billedet
finder jeg interessant. Jeg elsker naturfarver og bruger ofte tørpastel, lavet
med pigmenter fra den danske natur, blandet med blæk eller sort gesso. 

Jeg lader mig ikke begrænse af materialer, så hvis der er et andet medie der
passer bedre til et udtryk jeg leder efter, så er jeg ikke bleg for at bruge det
der skal til.

For mig kan kunsten, ligesom havet forbinde os, give ro, men samtidig være
uforudsigelig og foranderlig.

Views: 25

Skip to content