Fra 31. oktober – 02. december kan Jan Graus værker opleves i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus.
Fernisering mandag den 3. november 18:30 til 20:00.
Mine værker udspringer af et ønske om at fortælle historier og skabe glæde i de hjem, hvor de får lov at hænge – og det lykkes heldigvis ofte.
Jeg arbejder intuitivt og lader processen føre mig.
Sjældent ved jeg på forhånd, hvordan motivet ender med at se ud. Det er en rejse, hvor kreativitet og stædighed går hånd i hånd, indtil jeg mærker, at billedet er i balance.
Min baggrund som først skiltemaler og senere industriel designer har givet mig et solidt fundament i form, farve og komposition.
Viden om det gyldne snit og komplementærfarver bruger jeg naturligt i mit arbejde – men altid med friheden til at slippe kontrollen og lade legen, glæden og det umiddelbare få plads.
Jeg elsker at udfordre mig selv – især med det, jeg har sværest ved. Det driver min udvikling som kunstner og kan tydeligt spores i mine værkers forandring gennem årene.
Homepage: www.jangraus.dk
Instagram: https://www.instagram.com/jangraus2/
Kunstneren vil være til stede ved ferniseringen.
Med venlig hilsen
Vallensbæk Kunstforening, Bestyrelsen


Views: 8