STED: Vallensbæk Kultur- og Borgerhus, HAVET.
Vallensbæk Stationstorv 40
2665 Vallensbæk Strand
Udstilling løber fra den 1. juni til den 30. juni 2019
Jeg laver mine billeder af tekstiler, som jeg klipper eller river i stykker.
Stofstykkerne arrangeres og lægger i lag, næsten som i en collage, og efterhånden dukker motivet, stemningen eller handlingen op.
På et tidspunkt, når jeg er tilfreds med resultatet, syr jeg det hele sammen med lange kastesting.
Stofferne er farvede og mønstrede gardin- og silkestoffer og især tyl, som jeg bruger til at skabe nuancer, dybde og perspektiv i billederne.
Mine stofbilleder er inspireret af naturen og landskaber, både i Danmark og i de lande, hvor jeg har været på ferie. Jeg holder meget af at vandre, og jeg bliver mere og mere opmærksom på lyset og de farver og konturer, der er i naturen, og på hvordan det skifter med døgnet og årstiderne.
Når jeg kommer hjem, prøver jeg at genskabe mine indtryk med stofstykker og tyl. Jeg arbejder ikke efter at efterligne motivet nøjagtigt, men snarere med at antyde stemningen og indtrykket fra stedet.
Jeg har arbejdet med stofbilleder i mange år, og jeg har udstillet billederne både i lokale kunstforeninger og i firmaer.
Desuden har jeg fået billeder antaget på censurerede udstillinger, Roskilde Åben 2014 og 2015 og triennalen miniTEX 2014 og 2017”
Mere information og kontakt på: www.birthe-damgaard.dk
Views: 341
Mail: formand@vallensbækkunstforening.dk
COPYRIGHT @ VALLENSBÆKKUNSTFORENING 2017
DESIGN BY HJEMMESIDESYSTEMER