Birgit Dalum 01.09.20

Fernisering i Havet d. 05.09.20,  Kl. 11 – 13

Birgit Dalum bevæger sig i et univers af kunstarter, fotokunst, transparente malerier og udgiver kunstbøger.

UDDANNELSE
2001-02: MA by Project, Visual Arts, London Metropolitan University
1998-01: BA (Hons) Fine Art. Sir John Cass Dep. London Guildhall University
1997-98: City of Bath College, Foundation course in Art and Design
1996/97: Ærø Kunsthøjskole, Vester Møllegaard, korte kurser
1991-92: Glyptoteket museum, Tegning / Egon Bjerg Nielsen
1987/88: Holbæk Kunsthøjskole, korte kurser

Birgit Dalum “Alle mine arbejder starter med en ide, en intention om at værket skal udsige noget bestemt, men jeg kan godt lide, at de er så åbne, at hver betragter lægger sine egne oplevelser ind i dem.

Jeg søger både ro og kaos. Kaos forstået som alle muligheders urhav, hvoraf alt liv opstår. Ved at finde den begyndende orden, de begyndende rytmer afprøver jeg det oprindelige skabelsesøjeblik.

Mit arbejde er en undersøgelse af, hvor megen variation i farven og hvor megen struktur, der skal til, for at indføre de rytmer og klange, der berører sindet og gør værket seværdigt.”

Over en årelang periode har jeg arbejdet mig frem til et abstrakt formsprog, fordi jeg mener, at jeg der igennem kan åbne mine billeder indholdsmæssigt.

Mit udgangspunkt er stadig en ide, men ved ikke at male naturalistisk, håber jeg, at jeg ikke låser beskueren fast i lige mit perspektiv, men giver ham/hende lov til lægge sine egne erfaringer og følelser ind i oplevelsen.

Jeg er tiltrukket af at male til musik, som har en stram struktur, hvorunder improvisationer folder sig ud. Jazzmusikere som Miles Davis og Keith Jerret har disse kvaliteter, men også komponisten Per Nørgårds musik hjælper mig til
få en frihed til at male uden bånd, andre end dem jeg selv har pålagt mig.

Jeg opstiller nogle få stramme regler for mig selv, det kan være ideens atmosfære, farveholdning og/eller format, men derefter giver jeg mig selv lov til at lege. Senere i en vurderingsfase tager jeg stilling til, om udfoldelserne
skal blive eller tages væk igen.

Birgit Dalum har udstillet et utal af steder, i Danmark, men også i udlandet.
Se mere på: http://www.birgitdalum.dk/

Billeder fra eventet

Views: 270

Skip to content