Filippa Fjeldal & ”U.K.E.N.D.T” Lasse Alexander. november 2026

Fernisering mandag den 02. november 18:30 til 20:00

Vallensbæk Kunstforening glæder sig til at byde velkommen til fernisering med 2 unge kunstner Filippa Fjeldal & ”U.K.E.N.D.T” Lasse Alexander Skov, hvor deres arbejde med at skabe kunst skaber ro i hverdagen.

Om deres kunst siger de selv:
”Til hverdag bor vi sammen på et bosted, hvor vi har et krearum, som er vores fristed og vores flugt fra alt det svære. Når vi træder ind i rummet, træder vi samtidig ind i en helt anden verden – en verden, der føles lysere, friere og bedre end den, vi ellers befinder os i.

For os er det at male og kreere meget mere end blot en hobby. Det er vores måde at udtrykke os på, give vores følelser form og skabe noget, der er helt vores eget. Gennem farver, pensler og kreativitet kan vi finde et frirum, hvor vi kan være os selv uden at skulle forklare alt med ord.

I vores krearum er der plads til vores tanker, følelser, drømme og fantasi.
Her kan vi for en stund slippe det svære og fordybe os i noget, der giver os glæde, mening og frihed.

Kreativiteten er vores fristed. Her kan vi skabe vores egen verden, når den virkelige verden bliver svær at være i”.

Vallensbæk Kunstforening er glad for at kunne præsentere to kunstnere, der
trods deres unge alder er bevidste om, hvad kunst og kreativitet kan gøre ved
os mennesker mentalt og samtidig skabe fællesskab. Kunst skaber kontakt og
glæde.

Filippa og Lasse Alexander vil være til stede ved ferniseringen, hvor der også
serveres et lille traktement.

Tag gerne familie og venner med til et par hyggelige timer i kunstens tegn.

Vi glæder os til at dele denne inspirerende udstilling med jer.

Alle er Velkommen!

Med venlig hilsen
Vallensbæk Kunstforening, Bestyrelsen

Views: 0

Skip to content